Databehandleraftale
mellem e-conomic og Zoho CRM
1. Anvendelsesområde
DT ApS anvender en internt udviklet integration mellem e-conomic og Zoho CRM. Formålet med integrationen er at give DT ApS et samlet administrativt kundeoverblik og reducere behovet for manuel dobbeltregistrering.
2. Behandlede oplysninger
Integrationen kan overføre følgende oplysninger fra e-conomic til DigiTentions Zoho CRM:
- Kunde- og virksomhedsoplysninger, herunder navn, adresse, CVR-nummer, e-mailadresse og telefonnummer
- Kundenummer og øvrige relevante kundeoplysninger
- Produkt- og vareoplysninger
- Bogførte fakturaer med varelinjer, priser, moms, betalingsstatus og restbeløb
Der overføres alene oplysninger, som er nødvendige for integrationens erklærede administrative formål.
3. Dataansvar og behandlingsretning
e-conomic er den primære og autoritative datakilde for de omfattede økonomi- og fakturaoplysninger. Synkroniseringen foregår alene fra e-conomic til Zoho CRM.
Integrationen opretter, ændrer eller bogfører ikke oplysninger i e-conomic. Oplysninger, som ændres i Zoho CRM, sendes ikke tilbage til e-conomic.
DT ApS er dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i virksomhedens egne systemer. Zoho anvendes som databehandler og teknisk platform for opbevaring og behandling af de oplysninger, der overføres til Zoho CRM.
4. Opbevaring og sikkerhed
Oplysningerne opbevares i DT ApS Zoho CRM-konto og er begrænset til autoriserede brugere hos DT ApS. Data deles ikke med andre kunder eller uvedkommende tredjeparter.
Overførslen mellem e-conomic og Zoho CRM sker via krypterede API-forbindelser. Adgangsoplysninger og API-nøgler opbevares i Zoho Connections og indgår ikke direkte i integrationens programkode.
Oplysninger opbevares, så længe det er nødvendigt for det administrative formål, for opfyldelse af gældende aftaler eller for overholdelse af lovgivningsmæssige krav. Herefter slettes eller anonymiseres oplysningerne efter DT ApS gældende procedurer.
5. Anvendelse af kunstig intelligens
Oplysninger, der tilgås gennem e-conomics API, anvendes ikke af DT ApS til træning af kunstig intelligens eller maskinlæringsmodeller.
6. Privat og intern integration
Integrationen er udviklet til DT ApS interne brug og er ikke offentligt tilgængelig for installation eller anvendelse af andre virksomheder.
Denne beskrivelse vedrører den konkrete interne integration mellem e-conomic og Zoho CRM. Den udgør ikke i sig selv en databehandleraftale efter databeskyttelsesforordningens artikel 28 med eksterne kunder. Hvis DT ApS behandler personoplysninger på vegne af en kunde, indgås der efter behov en særskilt databehandleraftale.